I princippet findes der kun to typer af fræserjern. Selv om du indkøber et sæt fræsejern, der tæller adskillige enheder, ses det tydeligt, at der er “to slags” fræsejern: et med og et uden kugleleje.
Alle fræsejern med kugleleje benævnes kantfræsejern, og de kan “kun” anvendes til fræsning langs en kant. Anvendelse af fræsejern med kuglelejestyr kræver kun indstilling i den ønskede fræsedybde, kuglelejet sørger for føring langs emnets kant. Fræsejern uden kuglelejestyr kan dykkes ned overalt i et emne, men det er nødvendigt at anvende hjælpemidler for at styre fræseren, hvis man ikke vil forsøge sig på frihånd.
Med et fræserjernsæt kan du være i stand til at udføre opgaver, der normalt var forbeholdt håndværkere. Men med så mange forskellige slags fræserjern, kan det være svært at finde ud af hvilken funktion de netop har. Derfor for du her et overblik over de forskellige slags fræserjern og hvad de er ideelle til.
Fræserjern med kugleleje.
Knivene på fræserjern med kugleleje arbejder sig ind i emnet fra siden og standser, når den lille ring forneden, der ikke roterer med jernet, når kanten af emnet. Hvor langt ned ad kanten jernet arbejder, styrer man ved at indstille overfræserens dybdestop.
Afrundingsfræsejernet er det jern man typisk bruger til at runde kanter af på borde og hylder, mens skråtstillede fasfræsejern laver skrå kanter. Dertil kommer et utal af profiljern.
Jern med kuglestyr kaldes også kantfræsejern, og de skaber kanter i alle former og til alle formål. Kuglelejets ring drejer frit og arbejder sig ikke ind i emnet, men stopper i stedet fræsejernet.
Laver 45 grader affasede kanter – hurtigt og helt ens. Alt efter hvor dybt jernet står i sålen, kan fasen blive fra knap synlig til meget markant. Den kan også bruges til smigsamlinger kant mod kant. |
|
Laver afrundede kanter, fx på borde, hylder og lister. Hvert rundingsjern kan kun fræse én størrelse runding, men rundingsjern findes i mange forskellige størrelser med fræseradius fra 3,2 mm til 16 mm. |
|
Ligner rundingsjernet, men med den store forskel, at det altid efterlader en vandret fals i profilets bund. Fås med buet skær i mange størrelser og bruges fx til karme, sprosser og paneler. |
|
Findes med mange forskellige profiler, fra det helt enkle til meget detaljerede profiler. Den kaldes ofte for almuefræsejern og bruges typisk til skyggelister, paneler og kantlister på møbler. |
|
Bruges til at fræse en indadgående bue i kanter. Større jern fræser hulkellister til køkkenbordets bagkant. Mindre jern er ideelle til skjulte greb i låger og skuffer. |
|
Laver en bue med en lille ret vinkel på hver side og giver dermed en klassisk almueprofil. Oplagt til sprosser, paneler og pyntelister. |
|
Laver en retvinklet fals, der er 15 mm bred. Falsens dybde afgøres af, hvor dybt fræsejernet placeres ned gennem overfræserens sål. Den bruges typisk til false til glas i vindues- og billedrammer. |
|
Fræser et tyndt spor ind i et emnes kant og bruges især til plade- og listesamlinger med løs fer. Fræsedybden låses, så et spor kan fræses lige langt ned i kanten af begge emner. Det giver en præcis samling. |
Fræserjern uden kugleleje.
Knivene på det roterende hoved pløjer sig både ned i et emne og rundt i alle retninger. Bevægelsen kan kun styres præcist ved at sætte en grænse for, hvor overfræseren kan bevæge sig hen, fx med kopiring og skabelon.
Notfræsejernet er det jern man typisk bruger med rette sider og bund, løser langt de fleste opgaver. Nedfældede hængsler, noter til samlinger, finger- og svalehalesamlinger, riller i skærebrætter og navneskilte er det man hovedsageligt anvender fræserjernet til.
Laver lodrette udfræsninger og er det mest enkle. Det kan bruges til et utal af opgaver, fx noter, skarpkantede huller og nedfældede beslag. I de fleste fræsejernssæt er der 3-5 notfræsejern. Diametre fra 3 mm og helt op til 25 mm |
|
Laver et spor med tilspidset bund og bruges til skilte og relieffer og til præcise undersænkninger til skruer og propper. Det kendes på de skrå sider. Her er det 45 grader med en smal, flad bund, men det findes i mange variationer. |
|
Laver riller med en rund bund og bruges bl.a. til saftriller i skærebrætter, forsænkede greb og buede pyntespor. Det runde jern uden kuglestyr dykkes ned i emnet og trækkes langs emnet og findes i forskellige størrelser. |
|
Laver spor med bred bund og smal top og kendes først og fremmest fra svalehalesamlinger. Jernet kan ikke sænkes ned i emnet ovenfra, men skal føres ind fra emnets kant, fx til fræsede spor til hylder. |
Skriv en kommentar
Navn:Indtast kontrolkoden:
Kommentar:
Bemærk: HTML bliver ikke oversat!