Her er alle produkter i kategorien: Diamantklinger
Diamantklinger til præcisionsskæring
Skal der skæres i materialer som granit, beton, granit, mursten eller klinker, er en diamantklinge den rette løsning for at opnå et godt og præcist resultat. Om det er som professionel håndværker eller til et projekt i hjemmet, vil du med en diamantklinge kunne arbejde præcist og effektivt. Her på siden kan du se vores udvalg samt anvendelsesmuligheder for hvert enkelt produkt. Du kan bestille både direkte på hjemmesiden eller gennem kundeservice, hvor du også kan få svar på eventuelle spørgsmål vores produkter. Det kan du læse mere om længere nede på siden
Produktoversigt
Hvad er en diamantklinge?
En diamantklinge er en rund klinge til montering på elværktøj, oftest en vinkelsliber. Kanten på en diamantklinge er belagt med en bræmme indeholdende industridiamanter. Industridiamanter er syntetisk fremstillede diamanter, der primært bruges til fremstilling af værktøj. Diamanter er det hårdeste materiale i verden, også de syntetisk fremstillede. Det gør, at de mange diamantklinger kan skære og bore i alle materialer. Diamantklinger er særdeles anvendelige, når det drejer sig om at arbejde med både porøst materiale og hårde materialer, Det er altså en alsidig tilføjelse til din værktøjskasse. Den kan hjælpe til at lave en præcis skæring, uden at materialet går i stykker, flosser eller knækker.
Hvordan bruges en diamantklinge?
Man kan med fordel anskaffe sig forskellige diamantklinger, da de kan bruges til forskellige formål. Diamantklingen kan bruges til tætskæring af mange materialer – selv de, der kan virke uoverkommelige at arbejde med. Beton, natursten, skifer, armeret beton, mursten, cement, tegl, fliser eller keramik kan alle bearbejdes med i en diamantklinge i den rette størrelse. Når du har fundet den rette størrelse, monterer du den på din vinkelsliber og er således klar til at gå i gang.
Tør- eller vådskæring? Med en diamantklinge kan du begge dele
Med diamantklinger fra GlobalTools kan du både skære i tørre og våde materialer. Ønsker du et forfinet resultat eller skal du arbejde med svære materialer, der skal være præcist på m.m., er vores udvalg af diamantklinge et godt sted at starte, så du kan få det rigtige udstyr til at få den bedste udskæring.
Forlæng levetiden på din diamantklinge
En diamantklinge til professionel brug kan holde til en del – og med den rette behandling, har du et stykke værktøj, der bringer glæde i mange år. Det anbefales, at du køler din diamantklinge med vand, så du undgår overophedning. Dette kan nemlig resultere i, at det materiale, der holder diamanterne fast til metallet, kan gå i opløsning grundet for høje temperaturer. Afkølingen er med til at forlænge klingens levetid, så du kan have fornøjelse af den i mange år frem.
Sikkerheden skal være i top
Her er nogle essentielle råd til hvordan du bedst beskytter dig selv og dine omgivelser, når du skal udføre et stykke arbejde med en diamantklinge:
Det lyder banalt, men vi anbefaler at du som det første læser brugervejledningen. Det kan være relevant for dig at sætte dig ind i eventuelle sikkerhedsrisici forbundet med arbejdet med dit nye værktøj. Læs den hellere en gang for meget end en gang for lidt – ingen gør-det-selv-opgave er værd at komme til skade for.
Inden du går i gang med selve arbejdet med dine nye diamantklinger bør du først forberede dig selv og dine omgivelser. Vær sikker på, at børn og eventuelle kæledyr ikke er i nærheden, da de kan blive ramt af de stykker materiale, du skærer af.
Iklæd dig selv behørigt sikkerhedsudstyr. Er der tale om store stykker beton, der skal skæres til, anbefaler vi brug af sikkerhedssko, som vi også sælger her på siden, ligesom vi også har sikkerhedsbriller, støvmasker, høreværn og andet aktuelt udstyr til dig, når du vil arbejde sikkert med din diamantklinge
Vær sikker på, at diamantklingen er monteret korrekt og sidder som den skal. Sørg for, at du står i en god arbejdsposition, så du undgår ømme muskler og unødige bevægelser. Dette er med til at sørge for, at du har fuld kontrol over værktøjet og samtidig hjælper det dig med at koncentrere dig om selve opgaven.
Find den rigtige diamantsliber hos GlobalTools
Hos GlobalTools sætter vi en ære i at udstyre vores kunder med det rette kvalitetsværktøj til en ordentlig pris. Da vi er en nordjysk virksomhed, ønsker vi også at vores kunder skal nyde godt af den “nordjyske ånd” – det skal kunne betale sig, og det skal virke. Vi har derfor produkter, der er udvalgt med disse tanker for øje. Det skal være overkommelige priser og det skal være kvalitet – den rigtige vare til den rigtige pris. Vi er til at handle med og er først tilfredse, når du er tilfreds.
Hos GlobalTools er vi klar til at hjælpe
Du kan som nævnt ubesværet bestille den ønskede vare eller varer hjem fra vores webshop til den ønskede adresse. Hvis du fortsat er usikker på dit valg af diamantklinger, eller har du brug for at vide mere om emnet og udstyret, kan du altid kontakte vores kundeservice. Har du specielle ønsker, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice, og vi ser på muligheden for at lave et passende samlet tilbud til dig.
Rådgivning fra fagligt kompetente medarbejdere
Vi sidder klar ved telefonerne og skulle du have spørgsmål til vores udvalg af diamantklinger, sikkerhed eller anvendelsesmuligheder, giver vores faguddannede kundeservicemedarbejdere gerne professionel rådgivning. Vi ønsker, at vores kunder mærker den høje kvalitet, der både kendetegner vores arbejdsmetode og vores produkter, så du er også velkommen til at kigge forbi vores showroom i Støvring, hvor du selv kan få produkterne i hænderne og få dannet et indtryk af størrelse og kvalitet, inden du beslutter dig for et køb.