E-mærket certificeret
Fagkyndig kundeservice
Fremragende anmeldelser
Menu

Guide: Alt om metersystemet og måleenheder

Guide: Alt om metersystemet og måleenheder

Franskmændene var faktisk de først der kom op med og anvendte det første metersystem i det 18. århundrede. 

I slutningen af 1600 tallet opstod der behov for nøjagtige tidsmålinger, så skibsfarten kunne baseres på en mere sikker navigation, og under 1700 tallet's epidemier blev der behov for en nøjagtigere temperaturskala. I forbindelse med Den Franske Revolution opstod tanken om et målesystem, hvor enhederne var baseret på universelle fysiske konstanter: 

 

Den Franske konge Ludvig den 14, også kaldet solkongen, (da han elsker teater og fester) grundlagde et fransk naturvidenskabs akademi Académie des sciences, i 1666 efter at Jean-Baptiste Colbert forslag. Det havde oprindeligt sæde i Louvre i Paris og var førende indenfor videnskabelig udvikling i Europa i det 17. og 18. århundrede og var et af de tidligste videnskabelige akademier. Akademiet havde og har den dag i dag, til formål at understøtte og beskytte fransk videnskabelig forskning. Det Académie des sciences blev lukket under revolutionen i 1793, men genopstod to år senere som 1. klasse af Institut de France. Akademiet fik i 1816 sit oprindelige navn tilbage. 

 

Den 10. december 1799 vedtog Frankrig, at metersystemet skulle være deres officielle måleenhed. Den Franske konge Ludvig den 16, beordrede en gruppe videnskabsmænd til at udvikle et nyt målesystem. Med kemikeren Antoine-Laurent de Lavoisier i spidsen og på baggrund af matematikeren Simon Stevins bog “Tiendedelen” udviklede gruppen metersystemet. En meter blev defineret som 1/10.000.000 af afstanden fra ækvator­ til Nordpolen. 

I det nye system definerede grader vinkler, meter definerede længder, gram definerede vægt og liter definerede rum. Fidusen ved det nye system var, at man meget simpelt kunne skalere op og ned ved at flytte et komma tre decimaler til højre eller venstre.

 

Videnskabsmændene fastsatte, ifølge Den Store Danske, en kilometer til at være 1/10000 af jordkvadranten - det vil sige afstanden fra ækvator til den geografiske nordpol, og et kilo til at være massen af en liter vand. Danmark indførte i 1683 sine egen standardmål for afstande og vægt, det var dog ikke metersystemet, der først kom til Danmark i 1868, men mest blev brugt i medicinske sammenhænge. Først i 1907 blev metersystemet brugt til almindelig handel.

 

Systemet vandt først international accept omkring 1875. I dag er metersystemet det officielle målesystem i alle lande undtagen tre – Myanmar, Liberia og USA. 

 

Gamle danske måleenheder

 

- brugt i perioden fra indførelsen af Danmarks første lov om mål og vægt i 1683 til metersystemets indførelse i 1907. De grundlæggende enheder, som de øvrige enheder er dannet ud fra ved multiplikation og division med hele tal, er angivet med fed skrift. De grundlæggende enheders tilnærmede værdier i SI-enheder er bestemt ud fra bevarede originale normaler samt de angivne sammenhænge mellem enhederne fodpotpundapotekerpund og kølnerpund. De øvrige enheders tilnærmede værdier i SI-enheder er beregnet ud fra deres relation til de grundlæggende enheder.

 

Målestørrelse Enhed Definition Tilnærmet værdi i SI-enheder
Længde (1683-1907) 1 linie 1/12 tomme 2,18 mm
  1 tomme 1/12 fod 2,61545 cm
  1 fod1 rhinlandsk fod1 0,314 m
  1 alen 2 fod 0,628 m
  1 favn 3 alen 1,88 m
  1 fjerdingvej 1000 favne 1884 m
  1 mil 4 fjerdingvej 7530 m
Areal (1683-1907) 1 kvadratalen 1 alen x 1 alen 0,394 m2
  1 tønde land 14000 kvadratalen 5520 m2
Volumen (1683-1907) 1 kubikfod 1 fod x 1 fod x 1 fod 0,0309 m3
  1 favn brænde 72 kubikfod 2,23 m3
  1 pægl 1/4 pot 0,242 l
  1 pot 1/32 kubikfod 0,97 l
  1 kande 2 potter 1,9 l
  1 viertel 4 kander 7,7 l
  1 anker 39 potter2 38 l
  1 anker 40 potter2 39 l
  1 oksehoved 6 ankre a 40 potter3 232 l
  1 pibe 2 oksehoveder3 464 l
  1 fad 2 piber3 927 l
  1 kornskæppe 8 potter 17,4 l
  1 korntønde 8 kornskæpper 139 l
  1 øltønde 136 potter 131,5 l
Handelsvægt (1683-1861) 1 ort 1/4 kvintin 0,98 g
  1 kvintin 1/4 lod 3,90 g
  1 lod 1/2 unse 15,6 g
  1 unse 1/16 pund 31,2 g
  1 pund vægten af 1/62 kubikfod vand4 499,7 g
  1 bismerpund 12 pund 6,00 kg
  1 lispund 16 pund 7,99 kg
  1 skippund 20 lispund 160 kg
  1 centner 112 pund 56,0 kg
Medicinalvægt (?-1858) 1 gran 1/20 skrupel 62 mg
  1 skrupel 1/3 drakme 1,24 g
  1 drakme 1/8 unse
  1 unse 1/12 apotekerpund 29,8 g
  1 apotekerpund 1 nürnbergerpund 357,9 g
Medicinalvægt (1858-68) 1 gran 1/20 skrupel 65 mg
  1 skrupel 1/3 drakme 1,30 g
  1 drakme 1/8 unse 3,91 g
  1 unse 1/12 apotekerpund 31,3 g
  1 apotekerpund 3/4 pund 375,0 g
Sølv- og guldvægt (1683-1873) 1 gren 1/12 karat 816 mg
  1 karat 1/48 kølnerpund 9,80 g
  1 ort 1/4 kvintin 919 mg
  1 kvintin 1/4 lod 3,67 g
  1 lod 1/2 unse 14,7 g
  1 unse 1/16 kølnerpund 29,4 g
  1 kølnerpund 16/17 pund 470,3 g
Handelsvægt (1861-1907) 1 ort 1/10 kvint 500 mg
Medicinalvægt (1868-1907) 1 kvint 1/100 pund 5 g
Sølv- og guldvægt 1 pund 500 franske gram 500 g
(1873-1907) 1 centner 100 pund 50 kg

 

1 I 1835 blev foden defineret ud fra længden af et sekundpendul, således at den danske fod blev identisk med den preussiske. Herved ændredes den danske fod fra 0,31407 m til 0,31385 m. De af foden afledte længde-, areal- og volumenenheder ændredes tilsvarende.

2 Ankeret var ved lov defineret som 39 potter, men var i praksis oftest 40 potter.
3 Enhedens relation til den grundlæggende enhed pot afhang af den målte vare. Den angivne definition gjaldt sædvanligvis for udmåling af vin.
4 Inden det lykkedes at fremstille en normal af pundet, der var baseret på den nye fod indført i 1835, blev pundet i 1839 omdefineret til 500 franske gram. Dette pund var så tæt på pundet baseret på den gamle fod, at en ny normal for pundet skønnedes at være overflødig.

 

 

Relaterede artikler

Guide: Hvilken metaldrejebænk skal jeg vælge?
Rigtige mænd elsker maskiner og hvad er bedre end et toptunet værkst..
Tommer til cm | Sådan omregner du tommer, cm og fod
Tommen har været brugt som en måleenhed i Storbritannien, i hvert fa..
Guide | Sådan bruges fræsejern til overfræser
I princippet findes der kun to typer af fræserjern. Selv om du indkø..

Skriv en kommentar

Navn:

Indtast kontrolkoden:



Kommentar:
Bemærk: HTML bliver ikke oversat!

Søg i artikler

Emner

Populære artikler

Tommer til cm | Sådan omregner du tommer, cm og fod
28/3 2018
Tommen har været brugt som en måleenhed i Storbritannien, i hvert fa..
Læs mere
Guide: Alt hvad du skal vide omkring skruer til terrassebrædder
23/4 2018
Globaltools sælger terrasseskruer til enhver opgave. Vi har standard terra..
Læs mere
Guide | Sådan bruges fræsejern til overfræser
25/7 2018
I princippet findes der kun to typer af fræserjern. Selv om du indkø..
Læs mere
Nyhed: Varmelampen uden lys fra Solamagic AIR+
25/7 2018
Solamagic AIR+ er er den nyudviklede varmeløsning. Solamagic har med Wave..
Læs mere