Guide: Alt om hvordan du bruger et drejejern

Et drejejern/rør har en skærende del og en fas. På et stemmejern er fasen den skrå flade. Ved at lægge denne på et stykke træ i forskellige vinkler vil den skære mere eller mindre dybt. Et drejerør/jern fungerer på samme måde. F.eks. ligger fasen på et U-rør modsat udhulingen. De fleste drejejern kan bruges på flere måder og derfor dækker flere forskellige teknikker. 

Skæreteknikken anvendes på den måde en kniv skærer på, når man snitter i træ. Skæreteknikken er den teknik, der giver det reneste snit og samtidig den pæneste overflade. For at kunne styre værktøjet ved skæreteknikken, er det vigtigt at fasen ligger an mod træet og men ikke presses mod træet, da det let giver ustabilitet og vibrationer. Det er sjældent at hele fasen kan ligge an mod træet, men det er heller ikke nødvendigt, bare den del nærmest æggen og eventuelt den del længst fra æggen, ligger an mod træet. 

Skrælleteknikken er den måde en høvl skærer på. Den giver i nogle tilfælde en pæn overflade, men i andre tilfælde, kan det være vanskeligt at opnå en pæn overflade, da træet let rives op. Igen er det lettest at styrer snittet, hvis fasen ligger mod træet. 

Skrabeteknikken er lidt anderledes, ved at fasen ikke ligger mod træet. Teknikken er nemmere at lære og styre end de foregående. Den giver generelt ikke et særligt godt snit eller en særlig pæn overflade og er desuden en meget langsommere teknik, til at fjerne materiale. Den kræver meget pudsning efterfølgende, så lang de fleste vælger i stedet at bruge skæreteknikken.

Skråskrabning (engelsk: shear scraping) er en mellemting mellem skrabe- og skæretekninikkerne. Her bruges skrabejernet vippet på siden, i en vinkel på ca. 45°, hvor det giver et renere snit end ved den traditionelle skrabeteknik. Skrabejernene skærer dog ikke nær så godt som andre drejejern, da de er slebet i en stor vinkel. 

Når du anvender de forskellige drejejern, er det vigtigt at bevæge hele kroppen for at opnå en jævn bevægelse af jernet og dermed en jævn overflade, så det ikke er armene alene, der bevæger drejejernet. Den jævne overflade opnås bedst, hvis man bruger hoften til at støtte den hånd, der holder på håndtaget. 

For alle typer af de efterfølgende jern/drejerør er det vigtigt, at lægge fasen på emnet. Det er håndtering af fasen, der giver det gode drejeresultat.

Vi har nedenunder lavet en liste over nogle af de forskellige drejejern du kan dreje med og beskrevet hvordan du bruger dem.

U-rør / U-stål

U-stålet er nok det mest udbredte drejejern, den dag i dag, da det er en del nemmere at lære at arbejde med. U-røret bruges til tværdrejning, og kan også bruges til langsdrejning, især 10 mm U-røret. Et 16 mm U-rør er særdeles velegnet til drejning af skåle. Vinklen på 10 mm U-rør er ca. 45 grader og ca. 52 grader på det 16 mm. Der findes forskellige udformninger af u-profilen. Den typiske er v-formen, den anden er en parabel ud fræsning, som går under betegnelsen Masterfluide (Hamlet) eller deep fluide (Henry Tailer). Johnson jernene fra USA er typisk V-formede, men findes også med en parabel ud fræsning. 

Den grundlæggende måde at bruge U-stålet på, er ved at lægge fasen an mod emnet sådan, at fasen næsten er parallel med emnets overflade, men at den skærende ende, er en anelse væk fra emnet. Skæftet skal være lidt under vandret og bedst holdt med den ene hånd i enden af skæftet, støttet mod hoften. Udfræsningen - den åbne side af u'et - skal vende midt mellem vandret og lodret. For at komme til at skære, bevæges skæftet, så den skærende ende af fasen kommer i kontakt med emnet, og samtidig bevæger sig langsomt fremad. Kroppen følger så vidt muligt værktøjet, så man hele tiden kan støtte hånden for enden af skæftet mod hoften. Vil stålet ikke skære, kan man dreje udfræsningen en smule mere opad eller dreje spidsen af drejejernet en anelse mere ind mod træet.

Ved drejning nede i fordybninger, som f.eks. ved udhulingen af en skål, kan u-stålet med den almindelige slibning ikke komme til i krumme hjørner eller dybere udhulinger, fordi jernet støder mod kanten af emnet, så fasen ikke kan ligge an mod emnet, derved mistes kontrollen over værktøjet. For at komme dybere kan man så skifte til et u-stål, med en stejlere (kortere) slebet fas eller endnu bedre med den slibning, der kaldes irsk slibning ('irish grind'). Alternativt må man skifte til en helt anden type drejestål, f.eks. en krog, et ringstål eller et af de mange specielle drejestål til udhuling.

Skrubrør / Skrubstål 
Dette anvendes til at dreje et firkantet stykke træ rundt.  Skrubrøret kan kun anvendes når årerne i træet ligger parallel med vangerne på drejebænken. Vinklen er slebet med ca. 45 grader.

Skrubstålet er let at bruge, lettere end u-stålet, da det ikke hugger nær så let i træet. Det bruges som u-stålet, men man kan bruge skæret meget længere op ad siden, og det gør det lettere at tage store spåner. I modsætning til u-stål og rør, kan man arbejde 'baglæns' med skrubstålet, altså det kan skære, mens man bevæger det i den modsætte retning af den, som værktøjet peger i. Man bruger også af og til skrubstålet med skrælleteknik, hvor det giver en lidt mindre glat overflade, men det har ikke den store betydning, da det mest bruges til grovdrejning.

Mejsel.
Mejselen kan bruges på mange forskellige måder. Jernet giver en særdeles god overflade, der er nemt at pudse med sandpapir. Det kræver nogen øvelse at bruge dette jern. Vinklen er på ca. 30 grader og kan være lige eller buet.  Mejselen er normalt rektangulær i tværsnit, men den kan også være rund. Den slibes fra to sider, så den har to fase i modsætning til u-stålet, røret og skrubrøret.  

Mejselen bruges mest til langsdrejning. Ved den mest udbredte teknik lægges jernet i en vinkel, så æggen danner en vinkel på ca. 45° med omdrejningsaksen med æggen skråt nedad. Derefter lægges fasen på emnet så højt, at æggen ikke rører og trækkes så tilbage, til det skærer med midten af æggen. Herefter bevæges jernet sidelæns.

En anden måde at bruge mejselen på, er at skære et v-formet indhak med spidsen. Spidsen af mejselen stikkes næsten direkte ind mod træet med den ene fas parallel med skæreretningen og æggen vippet lidt væk fra snitfladen. Når man ikke kan skære dybere, vippes mejselen og laver et tilsvarende snit i den anden side. Der skiftes sådan frem og tilbage, til man har nået den ønskede dybde og form. Der kan med denne teknik laves flere former for snit f.eks. v-formet snit og snit, der er vinkelrette på overfladen. Denne teknik kan også bruges til drejning på ender af træet.

Stikstål. 
Som navnet siger anvendes dette til at stikke et drejet emne af. Der findes en række forskellige typer stikstål, men de bruges på samme måde - stålet lægges på emnet så højt, at kun fasen og ikke æggen rører træet som vist på figuren 1 til højre. Derefter trækkes det tilbage, indtil æggen når træet og det begynder at skære som ved figur 2. Herefter skal det bevæges både fremad og nedad, for at skære jævnt. Stikstålet laver på denne måde en dyb smal rille ned i træet, for at undgå at stikstålet bliver klemt fast, kan man af og til trække det ud og tage et snit en anelse ved siden af, for at gøre rillen lidt bredere.

Denne metode giver et snit af skrælletypen. Det giver ofte et mindre pænt snit, når det bruges til at stikke et emne af, idet der er tendens til at flosse fibrene. Derfor er der mange, der foretrækker et skærende værktøj, til at skille det færdige emne fra resten af træet, der stadig er opspændt.

Stikstålet kan også bruges til at afsætte positions- og dybdemærker på træet, til opmærkning inden den egentlige formgivning starter. Her fjernes de flader, som stikstålet har flosset efterfølgende. Derudover kan stikstålet også bruges med skrabeteknik. F.eks. er der mange der bruger det, til at lave fordybningen hvor en spændepatrons bakker, skal holde et emne. Dette giver dog også ofte et mindre pænt snit.

Fladt u-rør / Drejerør 
Det flade u-rør anvendes til langs drejning. Vinklen kan varieres mellem 30 grader til ca. 45 grader. En vinkel på 30 grader kræver større kunnen end en på 45 grader.

Drejerøret er lidt vanskeligere at lære at bruge end u-stålet, så man bør først begynde at bruge det, når man har god erfaring med u-stålet. Røret bruges mest til langsdrejning og kan næsten ikke komme ned i skålformer, så det er ikke egnet til drejning af skåle og lignende. Til gengæld er det godt til at lave dekorative former på langsdrejede emner. Desuden kan spidsen med den slanke fas komme ned i meget mindre sprækker, end u-stålet kan. Her bevæger man hele skæftet i en stor bue, så det står vinkelret på emnet, når man er nået ned i bunden af fordybningen.