Franskmændene var faktisk de først der kom op med og anvendte det første metersystem i det 18. århundrede.
I slutningen af 1600 tallet opstod der behov for nøjagtige tidsmålinger, så skibsfarten kunne baseres på en mere sikker navigation, og under 1700 tallet's epidemier blev der behov for en nøjagtigere temperaturskala. I forbindelse med Den Franske Revolution opstod tanken om et målesystem, hvor enhederne var baseret på universelle fysiske konstanter:
Den Franske konge Ludvig den 14, også kaldet solkongen, (da han elsker teater og fester) grundlagde et fransk naturvidenskabs akademi Académie des sciences, i 1666 efter at Jean-Baptiste Colbert forslag. Det havde oprindeligt sæde i Louvre i Paris og var førende indenfor videnskabelig udvikling i Europa i det 17. og 18. århundrede og var et af de tidligste videnskabelige akademier. Akademiet havde og har den dag i dag, til formål at understøtte og beskytte fransk videnskabelig forskning. Det Académie des sciences blev lukket under revolutionen i 1793, men genopstod to år senere som 1. klasse af Institut de France. Akademiet fik i 1816 sit oprindelige navn tilbage.
Den 10. december 1799 vedtog Frankrig, at metersystemet skulle være deres officielle måleenhed. Den Franske konge Ludvig den 16, beordrede en gruppe videnskabsmænd til at udvikle et nyt målesystem. Med kemikeren Antoine-Laurent de Lavoisier i spidsen og på baggrund af matematikeren Simon Stevins bog “Tiendedelen” udviklede gruppen metersystemet. En meter blev defineret som 1/10.000.000 af afstanden fra ækvator til Nordpolen.
I det nye system definerede grader vinkler, meter definerede længder, gram definerede vægt og liter definerede rum. Fidusen ved det nye system var, at man meget simpelt kunne skalere op og ned ved at flytte et komma tre decimaler til højre eller venstre.
Videnskabsmændene fastsatte, ifølge Den Store Danske, en kilometer til at være 1/10000 af jordkvadranten - det vil sige afstanden fra ækvator til den geografiske nordpol, og et kilo til at være massen af en liter vand. Danmark indførte i 1683 sine egen standardmål for afstande og vægt, det var dog ikke metersystemet, der først kom til Danmark i 1868, men mest blev brugt i medicinske sammenhænge. Først i 1907 blev metersystemet brugt til almindelig handel.
Systemet vandt først international accept omkring 1875. I dag er metersystemet det officielle målesystem i alle lande undtagen tre – Myanmar, Liberia og USA.
- brugt i perioden fra indførelsen af Danmarks første lov om mål og vægt i 1683 til metersystemets indførelse i 1907. De grundlæggende enheder, som de øvrige enheder er dannet ud fra ved multiplikation og division med hele tal, er angivet med fed skrift. De grundlæggende enheders tilnærmede værdier i SI-enheder er bestemt ud fra bevarede originale normaler samt de angivne sammenhænge mellem enhederne fod, pot, pund, apotekerpund og kølnerpund. De øvrige enheders tilnærmede værdier i SI-enheder er beregnet ud fra deres relation til de grundlæggende enheder.
|
|||
Målestørrelse | Enhed | Definition | Tilnærmet værdi i SI-enheder |
Længde (1683-1907) | 1 linie | 1/12 tomme | 2,18 mm |
1 tomme | 1/12 fod | 2,61545 cm | |
1 fod1 | rhinlandsk fod1 | 0,314 m | |
1 alen | 2 fod | 0,628 m | |
1 favn | 3 alen | 1,88 m | |
1 fjerdingvej | 1000 favne | 1884 m | |
1 mil | 4 fjerdingvej | 7530 m | |
Areal (1683-1907) | 1 kvadratalen | 1 alen x 1 alen | 0,394 m2 |
1 tønde land | 14000 kvadratalen | 5520 m2 | |
Volumen (1683-1907) | 1 kubikfod | 1 fod x 1 fod x 1 fod | 0,0309 m3 |
1 favn brænde | 72 kubikfod | 2,23 m3 | |
1 pægl | 1/4 pot | 0,242 l | |
1 pot | 1/32 kubikfod | 0,97 l | |
1 kande | 2 potter | 1,9 l | |
1 viertel | 4 kander | 7,7 l | |
1 anker | 39 potter2 | 38 l | |
1 anker | 40 potter2 | 39 l | |
1 oksehoved | 6 ankre a 40 potter3 | 232 l | |
1 pibe | 2 oksehoveder3 | 464 l | |
1 fad | 2 piber3 | 927 l | |
1 kornskæppe | 8 potter | 17,4 l | |
1 korntønde | 8 kornskæpper | 139 l | |
1 øltønde | 136 potter | 131,5 l | |
Handelsvægt (1683-1861) | 1 ort | 1/4 kvintin | 0,98 g |
1 kvintin | 1/4 lod | 3,90 g | |
1 lod | 1/2 unse | 15,6 g | |
1 unse | 1/16 pund | 31,2 g | |
1 pund | vægten af 1/62 kubikfod vand4 | 499,7 g | |
1 bismerpund | 12 pund | 6,00 kg | |
1 lispund | 16 pund | 7,99 kg | |
1 skippund | 20 lispund | 160 kg | |
1 centner | 112 pund | 56,0 kg | |
Medicinalvægt (?-1858) | 1 gran | 1/20 skrupel | 62 mg |
1 skrupel | 1/3 drakme | 1,24 g | |
1 drakme | 1/8 unse | ||
1 unse | 1/12 apotekerpund | 29,8 g | |
1 apotekerpund | 1 nürnbergerpund | 357,9 g | |
Medicinalvægt (1858-68) | 1 gran | 1/20 skrupel | 65 mg |
1 skrupel | 1/3 drakme | 1,30 g | |
1 drakme | 1/8 unse | 3,91 g | |
1 unse | 1/12 apotekerpund | 31,3 g | |
1 apotekerpund | 3/4 pund | 375,0 g | |
Sølv- og guldvægt (1683-1873) | 1 gren | 1/12 karat | 816 mg |
1 karat | 1/48 kølnerpund | 9,80 g | |
1 ort | 1/4 kvintin | 919 mg | |
1 kvintin | 1/4 lod | 3,67 g | |
1 lod | 1/2 unse | 14,7 g | |
1 unse | 1/16 kølnerpund | 29,4 g | |
1 kølnerpund | 16/17 pund | 470,3 g | |
Handelsvægt (1861-1907) | 1 ort | 1/10 kvint | 500 mg |
Medicinalvægt (1868-1907) | 1 kvint | 1/100 pund | 5 g |
Sølv- og guldvægt | 1 pund | 500 franske gram | 500 g |
(1873-1907) | 1 centner | 100 pund | 50 kg |
1 I 1835 blev foden defineret ud fra længden af et sekundpendul, således at den danske fod blev identisk med den preussiske. Herved ændredes den danske fod fra 0,31407 m til 0,31385 m. De af foden afledte længde-, areal- og volumenenheder ændredes tilsvarende. |
|||
2 Ankeret var ved lov defineret som 39 potter, men var i praksis oftest 40 potter. | |||
3 Enhedens relation til den grundlæggende enhed pot afhang af den målte vare. Den angivne definition gjaldt sædvanligvis for udmåling af vin. | |||
4 Inden det lykkedes at fremstille en normal af pundet, der var baseret på den nye fod indført i 1835, blev pundet i 1839 omdefineret til 500 franske gram. Dette pund var så tæt på pundet baseret på den gamle fod, at en ny normal for pundet skønnedes at være overflødig. |
Skriv en kommentar
Navn:Indtast kontrolkoden:
Kommentar:
Bemærk: HTML bliver ikke oversat!