E-mærket certificeret
Fagkyndig kundeservice
Fremragende anmeldelser
Menu

Guide: Alt om havemaskiner til din have

Guide:  Alt om havemaskiner til din have

Havemaskiner du ikke kan overleve sommeren uden!

Den danske sommer er her – Det betyder nødvendigvis ikke sol og varme, men dog er temperaturen ændret sig i positiv retning, så planterne i haven vokser i en fart, som kun et stort og lækkert stykke værktøj kan være med til at holde det hele trimmet!

Arbejdet i haven kræver naturligvis nogle maskiner – hvad ellers? Man må ikke gå ned på udstyret, og da slet ikke når vi nu har argumenterne for at få udvidet maskinparken.

Græsset skal slås, kanterne skal klippes, hækken skal trimmes og når alt dette er gjort skal haveaffaldet kværnes.

Når du er færdig i haven, kræver ungerne at du bygger dem et legehus. En rigtig mand bruger naturligvis ikke en gammeldags fukssvans – derfor skal du have fat i en Kap- og geringssav, en afretter/tykkelseshøvl og måske en slibemaskine.

Alt dette og meget mere er udstyr, som du ikke kan overleve sommeren uden. Og det hele kan heldigvis købes her på hjemmesiden, se vores store udvalg af havemaskiner her på siden.

Til gengæld er der 3 ting du absolut ikke skal acceptere at lave i haven hen over sommeren, da det på ingen måder hjælpe på ønsket om at slappe af i skyggen. Der skal IKKE plantes nye planter, du skal IKKE lukke vinduerne helt til i drivhuset og du skal slet ikke vande planterne i løbet af dagen – dette bør du vente med til efter grillen er glødet ud!

For at komme argumenterne for nye maskiner i redskabsrummet lidt nærmere, har vi her fremhævet produkter som ikke kan undværes:

Plæneklipper

Græsset gror næsten hurtigere end man ønsker det. Selv uden en gang gødning, så kommer der både mælkebøtter og græs i højder som nødvendiggør at man får slået græsset i tide og utide.

For at få en pæn græsplæne, anbefales det at:

  • Man slår græsset 1-2 gange om ugen fra sidst i marts frem til sidst i oktober
  • At man skære kanten af græsset 1-2 gange om året
  • Gødning og vand kan være med til at fremme udseende og tilstand af græsplænen
  • Fjerne mos og lufte græsplænen så græsrødderne får overtag
  • Fjerne græs og blade fra plænen – også når græsslåning sæsonen er overstået

Hvis du har en stor græsplæne eller er lidt doven anlagt, vil vi klart anbefale en benzindrevet plæneklipper. Måske endda med mulighed for selvtræk, så man ikke skal bruge kræfterne på at skubbe maskinen frem og tilbage. Det er også vigtigt at vurdere på motorstørrelsen, så den kan gå igennem det høje græs, hvis man ikke hver uge får taget sig sammen til at få slået græsset. Hvis du vælger en plæneklipper med opsamler, bør du også sikre at du får slået græsset hyppigt.

Her er en tommelfingerregel på vejledning omkring klippebredde:

Klippebredde (cm)

Plænens areal (kvadratmeter)

33-40

Op til 400

41-46

400-600

46-51

600-800

51-56

800-1000

Kommer du over 1000 m2 anbefaler vi at du søger braklægningsstøtte, da det er umenneskeligt at skulle over en så stor græsplæne hver uge.

Se vores udvalg af plæneklippere her

Hækkeklipper

Der er et gammel husmandsråd, der fortæller at man bør klippe hæk inden sankt hans. Det er lidt en sandhed med modifikationer, da det kommer lidt an på hvilken hæk man har. Nogle hække vil vokse hurtigt, så de kræver to årlige hækklipninger og andre kan man måske trække så længe, at man kan nøjes med en hækklipning.

Bøg eller liguster kan man muligvis trække til midten af juli og så nøjes med kun én årlig klipning, lige som stedsegrønt ikke vækster mere end én årlig klipning er nødvendig. Kraftigt voksende sorter som lind, tjørn og lærke vil dog være bedst at få klippet to gange årligt.

Anbefaling til korrekt klipning af hæk:

  • Klip nedefra og op, da du så undgår at hækaffaldet fylder hvor du endnu ikke har klippet
  • Form hækken. Den har bedst af at være bredest for neden, hvilket også giver bedre forhold for en tæt hæk
  • Når hækken har vokset sig til en ønsket højde, bør du klippe 25 cm under denne højde, da skud fra hækken så vil give den ønskede højde.
  • Klip altid hækken til dér hvor du klippede den sidst, for at skabe den bedste struktur i hækken.
  • Loven angiver at hækken som udgangspunkt maksimal må være 1,80 meter i højde.

Forresten. Ved du godt at du kun må bruge din hækkeklipper til at klippe hæk, buske og buskads? Ikke noget med at give konen en ny frisure!

Se vores udvalg af hækkeklippere her

Buskrydder og kanttrimmer

Kan en standard hækkeklipper eller plæneklipper ikke klare opgaven, anbefaler vi at du overvejer brugen af buskryddere og kanttrimmere. De kan komme til på områder som er lidt mere svært tilgængelig. De findes også i udgaver, som gør, at du har mulighed for at løse opgaver, som med standard maskiner kan være svære at løse. Det kan være en teleskop hækkeklipper, der kan nå ekstra højt eller langt ind. Det kan også være en buskrydder man kan anvende i svært fremkommeligt område.

Havesprøjter

Afslutningsvis vil vi gøre opmærksom for glæden af at anvende en havesprøjte. Måske endda en motoriseret rygsprøjte, som letter byrden med arbejdet, men også løser ønsket om at sprøjte hvor det måtte være ønskeligt. Derudover kan man få forskelligt tilbehør og dele til rygsprøjten som gør at man bliver mere effektiv i arbejdet.

Øvrige havemaskiner som ikke er blevet berørt, men vil klæde enhver maskinpark:

  • Havefræser
  • Kompostkværn
  • Løvsuger og løvblæser
  • Brændekløver
  • Kædesav / motorsav
  • Havevanding og havepumper

 

Relaterede artikler

Guide: Alt hvad der er værd at vide om søjleboremaskiner
Vi sælger mange søjleboremaskiner. Rigtig mange. Vi vil derfor gern..
Guide: Sådan gør du din terrasse forårsklar.
Foråret kalder og det gør din terrasse også. De mange dejlige..
Guide: Sådan renser du dit fyr
Med foråret følger der mange ting, vejret begynder så sm&arin..
Guide: Skal jeg vælge en løvsuger eller løvblæser?
Hvilken skal man vælge? Det kommer helt an på hvad ens behov er om man bare vil ..
Guide: Gode råd til brændekløvning.
Intet er bedre end at varme sig ved pejsen eller brændeovnen når vin..
 NYHED: Einhell Robotplæneklipper
Der er ikke noget bedre end en helt friseret græsplæne - med konstant ny-slået g..

Skriv en kommentar

Navn:

Indtast kontrolkoden:



Kommentar:
Bemærk: HTML bliver ikke oversat!

Søg i artikler

Emner

Populære artikler

Tommer til cm | Sådan omregner du tommer, cm og fod
28/3 2018
Tommen har været brugt som en måleenhed i Storbritannien, i hvert fa..
Læs mere
Guide: Alt hvad du skal vide omkring skruer til terrassebrædder
23/4 2018
Globaltools sælger terrasseskruer til enhver opgave. Vi har standard terra..
Læs mere
Guide | Sådan bruges fræsejern til overfræser
25/7 2018
I princippet findes der kun to typer af fræserjern. Selv om du indkø..
Læs mere
Nyhed: Varmelampen uden lys fra Solamagic AIR+
25/7 2018
Solamagic AIR+ er er den nyudviklede varmeløsning. Solamagic har med Wave..
Læs mere