E-mærket certificeret
Fagkyndig kundeservice
Fremragende anmeldelser
Menu

Nyhed: Sådan kom Globaltools i Nordjyske

Nyhed: Sådan kom Globaltools i Nordjyske

Global Tools på forsiden af Nordjyske

Nordjyske bussen var torsdag den 15 november på besøg hos Business Park Nord og et smut forbi Global Tools. Her fik de en rundvisning af vores lokaler, værksted og showrooms og interviewet Stefan Berg, ejer og grundlægger af Global Tools. Det blev til en plads på forsiden af Nordjyske og en artikel på side 6. Fik du ikke læst den spændende artikel i avisen, har du muligheden for at læse den her! 

 

Værktøjs-webshop hamrer derudaf

Salg: Global Tools fra Støvring sælger værktøj på dansk, svensk og norsk

Støvring: Blandt de mange kontorer, der huser de over 80 vidt forskellige virksomheder i Business Park Nord, er der hos Global Tools blevet plads til drejebænke, værktøj i alle afskygninger og værkstedsindretning med halv nøgne damer på kalenderen. For 8 år siden startede Stefan Berg virksomheden som en værktøjs-webshop i sin lejlighed i Aalborg. Den blev hurtig for lille, og i dag har Global Tools’ kontorer, showroom og ni ansatte langsomt spredt sig ud i Business Park Nords bygninger.

 

Blandingsbatteri

  • Vi er en webshop, men i min verden er det en blanding af det bedste fra en fysisk butik og en internetbutik. Vi sidder og er tilgængelig, hvis folk har behov for hjælp, og samtidig har folk muligheden for at komme forbi. Modsat en fysisk butik kan vi vise og sælge mange forskellige produkter, fordi vi ikke nødvendigvis skal have det fysisk på lager, siger Stefan Berg.

Der er dog ingen fare for, at Global Tools kammer helt over i mande- og værkstedshørm, for til slag og kundeservice er der ansat 3 kvinder. De har enten norsk eller svensk baggrund, og de er ansat helt strategisk. Global Tools er, som navnet antyder, nemlig ikke kun til danske kunder.

 

Vigtigt med sprogkundskaber

  • Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, det lige er dem, vi har ansat. Det var været en investering og en satsning på, at vores format også virker i Sverige og Norge. Det har vist sig, at det kan, og nu skal vi have endnu mere gang i de markeder, siger Stefan Berg.

De rigtige sprogkundskaber er nemlig vigtige – selvom webbutikken har base i Støvring.

  • På den måde føler kunderne også, at det er en lokalt orienteret butik, der gerne vil sælge til dem. Derudover hjælper det også internt, hvor vi kan lave videoer og produktbeskrivelserne på sproget. Det gør det nemmere at google sig frem til produkterne, hvis du for eksempel er nordmand, siger Stefan Berg og påpeger, at størstedelen af kunderne kommer gennem netop google.

 

Fysisk butik er ikke udelukket

Regnskabstallene ser pæne ud hos Global Tools, og omsætningen er også mere end fordoblet de sidste år. Men hvad der præcis er næste skridt for virksomheden, er endnu ikke helt sikkert. 

  • Man kunne godt forstille sig, at en fysisk butik var en mulighed for at vokse os endnu større. Men omvendt er vi også en webshop, og så vil jeg hellere fokusere på at gøre det godt, frem for at åbne butikker, siger Stefan Berg. Global Tools sælger i øjeblikket hovedsagligt deres varer i Skandinavien, men Stefan Berg afviser ikke lande som eksempelvis Finland eller Tyskland i fremtiden.

 

Stefan Berg og Global Tools har langsomt indtaget mere og mere plads hos Business Park Nord og har i dag både lager og kontorer spredt på adressen. Varesortimentet er bredt på webshoppen. Der kan findes arbejdshandsker til under 10 kroner og maskiner til over 100.000 kroner.

Relaterede artikler

Nyhed: Globaltools udvider nu et langvarigt samarbejde med Teng tools
Tengtools er et mærke i hastig vækst hos Globaltools. Oplevelsen er,..
Nyhed: Globaltools kåret som Gazelle virksomhed 2018
Vi er blevet en Gazelle virksomhed for 2018, og vi er pavestolte! Vi skal til o..

Skriv en kommentar

Navn:

Indtast kontrolkoden:



Kommentar:
Bemærk: HTML bliver ikke oversat!

Søg i artikler

Emner

Populære artikler

Tommer til cm | Sådan omregner du tommer, cm og fod
28/3 2018
Tommen har været brugt som en måleenhed i Storbritannien, i hvert fa..
Læs mere
Guide: Alt hvad du skal vide omkring skruer til terrassebrædder
23/4 2018
Globaltools sælger terrasseskruer til enhver opgave. Vi har standard terra..
Læs mere
Guide | Sådan bruges fræsejern til overfræser
25/7 2018
I princippet findes der kun to typer af fræserjern. Selv om du indkø..
Læs mere
Nyhed: Varmelampen uden lys fra Solamagic AIR+
25/7 2018
Solamagic AIR+ er er den nyudviklede varmeløsning. Solamagic har med Wave..
Læs mere