Guide: Alt hvad du skal vide, når du køber bolte og møtrikker

Mange produktspecifikationer kan være forvirrende og til tider umulige at afkode uden den korrekte information. Arvid Nilsson er ny leverandør indenfor befæstigelse til Globaltools.dk og har været med til at udvide sortimentet betydeligt, i den anledning vil vi forsøge at forklare og tydeliggøre de anvendte forkortelser, betegnelser og dertil betydninger.

Nyttige forkortelser at kende til:

Ubeh = ubehandlet

FZB = blankforzinket

FZV = varmforzinket

FN = Fornikling

Fos = fosfateret

M = metrisk

MF = metrisk fin gevind

MV = metrisk venstre

UNC = Unified coarse (tomme)

UNF = Unified fine (tomme)

ST = Gevindpressende pladeskruer

W = Whitworth

WRG = Whitworth rørgevind

H = Hel gevind

A4 =  syrefast rustfri

A2= rustfri

Hvilken skrue til hvilket miljø?

Til indendørs brug skal man som regel gå efter produkter med ”indendørs”-overfladebehandlinger. Den mest almindelige er ovennævnte FZB behandling.
Til udendørs brug kan man med fordel anvende FZV behandlede produkter, da de bedre modstår korrosion.
Til udendørs brug i mere krævende miljøer, bør man anvende A4 eller A2 behandlede produkter, da de er ekstra modstandsdygtige overfor korrosion.

Overfladebehandlinger:

FZB:
Blankforzinkning er en dekorativ overfladebehandling som giver en blank overflade. Zink-nickel påføres elektronisk, og giver en god korrosionsbeskyttelse. FZB anvendes i lav og moderat korrosive miljøer.

FZV:
Ved varmforzinkning nedsænkes emnet i smeltet zink. Varmforzinkning er en af de bedste former for korrosionsbeskyttelse.

Zink-flake:

En overfladebehandling som giver en korrosionsbeskyttelse, der er 3-5 gange bedre end en elforzinkning. Zink-flake indebærer ingen risiko for hydrogensprødhed på stål i styrkeklasse 10.9 og opefter.

Zink-nickel:

En overfladebehandling som giver en korrosionsbeskyttelse, der er 3-5 gange bedre end en elforzinkning. Zink-flake indebærer ingen risiko for hydrogensprødhed på stål i styrkeklasse 10.9 og opefter.

Momenttabeller:

Målet med en skrueforbindelse er at skabe en klemkraft mellem de sammensatte dele. Klemkraften er således skrueforbindelsens måleværdi. Da der er svært, dyrt og tidskrævende at måle klemkraften direkte i en skrueforbindelse, er det normale at angive et tilspændingsmoment. Ved momentmontering bør måleværdien på klemkraften rettes således, at spændingen i skruen ikke overstige skruens flydespænding, men alligevel er så stor, at forbindelsen ikke løsner sig. Hvis flydespændingen overskrides, er der stor risiko for, at spændingen nærmer sig brudstyrken, da monteringsmetoden i sig selv ikke kan kontrollere dette.

Det anbefalede moment der angives, er baseret på en max momentspredning på værktøjet på ± 5%. Valget af moment er afhængig af kvalitetsklassen, hvilken friktion der forventes i forbindelsen, og hvilken geometri befæstelseselementerne har. Flangebolte har f.eks. en større anlægsflade end en skrue med indvendig 6-kant og skal derfor have højere moment. Valget af moment er derfor blevet inddelt i tre trin, se tabel 1.

Tabel 1.

Tabel 2. Omregningsfaktor

Tabel 3. Nominelt monteringsmoment (Mv) i Nm for stålbolte.

Tabel 4. Nominelt monteringsmoment (Mv) i Nm for rustfrie skruer